Ginnens historie – anden del

I forrige indlæg læste du om den første del af ginnens spændende historie fra medicinsk drik til sin spæde begyndelse af udviklingen hen til den gin, vi kender og elsker i dag. Historien stoppede lige, da The Gin Craze skulle til at begynde, og dette indlæg fortsætter selvfølgelig der, hvor forrige indlæg stoppede.

William Hogarths berømte billede Gin Lane fra 1751, der viser hvilken effekt gin har på den engelske befolkning.

Som følge af William af Oranges, den nye engelske konge, hollandske rødder, fik alt hvad der havde med Holland at gøre, en del nemmere under hans styre. Det betød bl.a. at afgiften på genever blev sat så langt ned, at den blev billigere end øl, fordi afgiften på øl samtidig blev skruet op. The Gin Craze løb i en periode fra 1720 til slutningen af århundredet, hvor der simpelthen var gin alle vegne i London. Byen var samtidig et meget hårdt sted at leve i dengang med meget fattigdom og sult. Derfor ledte de fleste folk efter noget at forsøde hverdagen lidt. Der var gin et kærkommen middel til dette, som nu både var billigere og mere effektivt end øl. Langsomt begyndte navnet i denne periode også at skifte, så genever kom til at hedde gin. Det kan godt være, at ginnen var effektiv og billig, men til gengæld var kvaliteten ikke høj, da det åbenbart ikke var så ligetil at kopiere hollændernes opskrift på genever. Det hjalp heller ikke, at spiritussen ikke blev destilleret på ordentlige korn, eller at man erstattede enebær med terpentin, som havde aner af den samme smag som det lille bær. Terpentinen havde bare en forfærdelig bismag, som man forsøgte at skjule med bl.a. masser af sukker og rosenvand. Øvelsen med at maskere bismagen af terpentinen endte faktisk med at føde den ginvariant vi i dag kender som Old Tom Gin, forløberen for London Dry Gin, som jeg nok skal komme mere ind på en anden gang. London var ved at spinne helt ud af kontrol, hver englænder drak på et tidspunkt en pint (godt 0,5 l.) gin om ugen, og her er der altså tale om alle englænderne, også børn. På et tidspunkt i midten af 1700-tallet døde 75% af alle nyfødte før de fyldte 5 år. Det var helt tydeligt, at den her udvikling ikke kunne fortsætte.

I løbet af denne periode prøvede den engelske regering at regulere den her forfærdelige udvikling via 8 såkaldte Gin Acts fra 1729 til 1751. Hver især forsøgte at løse det voksende problem som ginnen udgjorde med svingende succes. Men det var også her, i den anden Act, at navnet Old Tom Gin optræder første gang. Løsningen kom med den ottende Act, som dikterede, at destillatører kun måtte sælge deres gin til barer, som havde en gyldig licens. Det viste sig at virke, og langsomt men sikkert faldt der ro på igen. Men ginnen var dermed endegyldigt udbredt i London.

I næste indlæg kan du læse om, hvordan ginnen videreudvikles og stifter bekendtskab med tonicen for første gang.

Modtag vores tilbud

Hver mandag udkommer vores ugetilbud.
Vil du modtage dem på mail?

0