Ginnens historie – tredje del

Sidste indlæg sluttede med afslutningen af The Gin Craze. I den efterfølgende periode sker der virkelig noget med ginnens udvikling!

East India Companys logo.

Der kom ro på gindrikkeriet i London, og langsomt steg kvaliteten af ginnen også, da destillatørerne havde let adgang til en masse spændende botanicals som East India Company, et stort handelsfirma, kunne importere via Themsen. Derudover havde de stigende krav fra de forskellige Gin Acts også ryddet ud i de dårlige destillatører. Kvaliteten steg også, da der blev udviklet nyt destillationsudstyr, såsom the Coffey Still, hvilket var medvirkende til, at ginnen i mindre grad behøvede blive sødet, for at maskere den spidse smag. Hermed var kimen til London Dry Gin lagt, men det vender jeg tilbage til i et andet indlæg.

London var stadig en fattig by, selvom gin var kommet under kontrol, var der stadig mange mennesker, som ledte efter noget, der kunne hjælpe dem med at få tankerne væk fra den hårde hverdag. I Londons fattige kvarterer begyndte der i stedet at skyde bygninger op, som blev kaldt Ginpaladser. Her var tale om overdådige bygninger, som var fantastisk smukt udsmykket indenfor, og som derfor var noget pænere end det typiske arbejderklassehjem. Her kunne man drikke sin gin i hyggelige omgivelser sammen med de lokale i området. Ginpaladserne var på den måde med til at højne synet på gin, og langsomt blev gindrikkeri til et mere socialt anliggende, end blot noget man foretog sig for at blive fuld. Det sociale aspekt spredte sig endda også til de finere hjem. Især kvinderne fik øjnene op for gin i sociale sammenhænge, som eksempel kan nævnes, at kvinder i de højere sociale lag begyndte at servere gin til deres teselskaber, bl.a. under navnet hvid vin.

Imens gin blev drukket i London i større og større grad, så fortsatte ginnen med at have en fremtrædende rolle i den britiske flåde. Gin var sågar obligatorisk på den britiske flådes skibe. Men det var ikke enhver gin, der kunne bruges, den skulle som minimum have en alkoholprocent på 57, hvilket gjorde den gunpowder proof. Det betød, at krudtet (gunpowder) stadig kunne bruges, selvom man kom til at spilde gin på det. Dermed blev gintypen gunpowder skabt, som du måske bedre kender under navnet navy strength. Det er en gintype, som stadig er populær i dag, og som smager mere intens end den klassiske London Dry. Den britiske flåde havde dermed også gin med til Indien, når de sejlede derned med East India Company. I forvejen tog sømændene kinin, når de var i Indien, for at undgå malariamyg. Kininen var meget bitter, og sømændene ledte derfor efter noget, der kunne afhjælpe bitterheden. Man forsøgte sig med mange ting fx sukker og lime, men gin blev også forsøgt – du kan næsten selv gætte, hvad der smagte bedst. På den måde blev G&T opfundet, igen spillede soldater en stor rolle i ginnens udvikling.

Vi er nu fremme ved slutningen af 1800-tallet. Næste indlæg om ginnens historie fortsætter dér, og handler bl.a. om forbudstiden i USA.

Modtag vores tilbud

Hver mandag udkommer vores ugetilbud.
Vil du modtage dem på mail?

0