Hendrick's ginpakke - køb gin hos Ginmanden.dk

Ginnens historie – femte del

Vi er kommet vidt omkring i ginnens historie i de sidste indlæg. I dette kan du læse om de sidste 20 år af ginnens historie.

I slutningen af ‘90’erne fandt du ikke gin i særlig mange cocktails på en typisk cocktailbar. Vodkaen havde vundet indpas, hovedsagelig pga. rigtig god markedsføring af produktet. Det er derfor ikke overraskende, at det også var noget tilsvarende, der skubbede ginnen tilbage på sin rette plads igen. Et af de store engelske ginmærker, Bombay Sapphire, ændrede på designet af den flaske, deres gin blev solgt i. Den blev ændret til den blå flaske, du kender nede fra dit lokale supermarked. Udseendet af flasken øgede bartenderens interesse for flasken, da den så indbydende ud, og derfor tog sig godt ud på hylden bag deres bar. Samtidig var der også fokus blandt de engelske destillatører på at genopfinde ginnen. Der blev derfor eksperimenteret med nye og anderledes botanicals, og det førte til, at Hendrick’s ikoniske gin blev lanceret i midten af ‘00’erne, som bekendt hovedsagelig er destilleret på agurk og rosenblade. Disse botanicals havde man ikke set i gin tidligere, og dermed var den nye bølge af gin skudt i gang.

I dag er der næsten ingen ende på, hvilke botanicals der er afprøvet med stor succes. Whitley Neill’s serie med gins destilleret på kvæde, ingefær og rabarber kan nævnes som eksempel, og italienerne fra Malfy er et andet strålende eksempel. Hvad der næsten er endnu mere interessant er, at ginproduktion nu også har fundet vej til Danmark. I dag bliver der produceret topklassegin i Danmark, og der dukker hele tiden nye destillerier op. Det er nemlig hele charmen ved gin, at der er SÅ mange muligheder, så længe alkoholprocenten holdes på minimum 37,5, og ginnen indeholder enebær, er der ret frie rammer. Det vil jeg komme meget mere ind på i kommende indlæg.

Jeg håber du har nydt at læse om ginnens historie, og det forhåbentlig har været med til at udvide din opfattelse af denne fantastiske spiritus.